Kære køkkendagbog 23-11-15

Godmorgen vinter,

Tiden løber afsted, og det er ikke muligt at fryse øjeblikket og stoppe tiden, selvom vinteren nu endelig viste sigt smukke ansigt. Vi tager i dag hul på den sidste uge med madeksperimentariet i denne sæson. Der skal jules og laves lækkerier til Tour de højskole.

Med vinteren følger Grønkålen, som ironisk nok menes at stamme fra middelhavsområdet. Denne plante tilhører Korsblomst-familien ligesom hvidkål og rosenkål. Grønkål udmærker sig på mange måder med dens immunforstærkende egenskaber. Den er proppet med B-vitamin og har et højt indhold af antioxidantisk C-vitamin og Betakaroten. Den indeholder også K-vitamin, der gavner blodets evne til at størkne og får sår til at hele og sidst men ikke mindst, har den en god mængde mineraler som jern og zink.

Grønkålen er naturens gave til din krop, så tag vel imod den lidt seje og krøllede kål. Som ud over at fylde dig med gode ting og sager, smager skønt, og så fås den også i lilla, hvis det er mere dig.

Jeg har fundet to af mine favorit-opskrifter frem. De stopper ikke tiden, men gør livet lidt grønnere på en kold vintermorgen .

Grønkålspesto

Lun grønkålssalat med svampe

 

Godmorgen vinter

Post navigation